Blodlinier

Der er 4 hoved blodlinier i Lusitano avlen.Hver med sit særkende.

http://gallery.lusitanoforeningen.dk/#!album-10

Andrade, Veiga, Coudelaria National og Alter Real.

Hver blodlinie er opkaldt efter den familie eller det sted hvor avlen startede. Der er ikke ret mange avlere der avler disse linier rent. Men de fleste har en holdning til, hvilken de foretrækker at bruge. Ofte anses blandinger af linierne som de bedste ridedyr og de mere rene som bedre avlsdyr.

Typerne er ofte både fysisk og psykisk forskellige og er oprindeligt avlet med lidt forskelligt formål. Når man ser i en hests stamtavle er der beregning på, hvilke procenter af hver blodlinie hesten har, for herudfra at bedømme hestens mulige egenskaber og avlsværdi.

Andrade (RA/SA)

http://gallery.lusitanoforeningen.dk/#!album-13

Dr. Ruy D’Andrade var grundlæggeren af denne blodlinie, der har eksisteret siden 1897. Han var en stor, høj og fyldig mand og hestene skulle passe til ham. Han foretrak skoleridning og kørsel, men hestene blev også brugt til den portugisiske tyrefægtning.

D’Andrade familien avler disse heste endnu, omend de er delt ud i flere mindre grupper til arvingerne. Flere andre stutterier avler også denne linie rent.

Andrade heste er høje og kraftfulde ridedyr. Deres kropsform er afrundet, deres hovedform er næsten lige, bevægelsen er elegant. De er følsomme, blide af sind, rolige og noble.

Andrade udvalgte sine heste på et morfologisk grundlag og søgte også at bevare racens medfødte kvaliteter i sind og smidighed.

Kendte Andrade heste: Principe VIII, Yacht, Martini og Firme – far til Novilheiro, Opus, Nilo og Trinco og Neptuno.

Veiga

http://gallery.lusitanoforeningen.dk/#!album-12

Veiga linien repræsenterer den mest oprindelige type. Den anses nærmest for en race i racen.

Veiga familien var, i en periode, de eneste der – uden at skæve til modefænomener i avlen – stædigt fastholdt at avle udelukkende på den oprindelige type Lusitano. Typen var nær gået tabt, men via strengt kontrolleret indavl (Manuel Veiga var forsker i arvelighed) og nådesløs selektering, lykkedes det Manuel Veiga at producere en lille gruppe “perfekte” dyr uden arvelige skavanker, men med stor genetisk gennemslagskraft, som han herefter avlede med.

Selekteringen var den strengeste af alle: via tyrefægning. Både hingste og afkom blev testet. Alle svagheder blev sorteret fra.

Hingste af rent Veiga blod er meget eftertragtede som avlsdyr, da de pga. deres koncentrerede blod nedarver deres funktionelle ride-egenskaber med uhyggelig præcision – også efter adskillige generationer.

I dag tilskriver de fleste historiebøger Veiga familien med æren af, ene og alene, at være skyld i, at vi idag stadigt kan se den oprindelige Lusitano. De blev i stort omfang brugt, da avlerne efter div. modefænomener næsten havde ødelagt racen og ønskede at genskabe en hest med de oprindelige egenskaber.

Veiga hesten er extremt funktionel, generelt mindre end de andre linier og meget psykisk stærk. Perfekt til tyrefægtning (hopperne blev også testet, men ikke i arenaen). Den har det typiske konvekse hoved – kendt som “Veiga hoved”, flade, tynde ben, fantastisk smidighed og energi i bevægelsen fremad og op, den har stort mod – den konfronterer alle farer.

Den er primært udvalgt på funktionalitet.

Som resultat af dette omfattende avlsprogram har denne blodlinie også et sind der er ulig alle andre – selv indenfor de iberiske racer. De er meget menneskeglade, de kræver meget arbejde, gerne hårdt og udfordrene arbejde. De er stolte og lydige og tænker med rytteren. De giver altid mere end man beder om. Ofte sammenlignes de med hunderacen bordercollies.

Kendte veiga heste: Novilheiro (spring), Oceano (dressur), Spartacus (dressur), Pintor (dressur), Galopin de la Font (dressur), Lofe (dressur), Luxo (dressur) – og hoppen Oxalis da meia Lua. Samt en mængde berømte tyrefægterheste.

Coudelaria National (CN) (Portugals statsstutteri)

http://gallery.lusitanoforeningen.dk/#!album-11

Disse heste er af samme morfologiske type som den oprindelige spanske hest fra 1800 tallet. Mange heste fra denne linie kan spores tilbage til 3 hingste fra Spanien (dengang de to racer var én – den Iberiske hest). Disse 3 hingste er: Hucharia, Primoroso og Destinado.

Nationalstutteriets heste idag er ofte lange rektangulære, sportsprægede og stærke heste med høj manke, som er gode til dressur og kørsel. De er oftest skimlede. Mange bruger disse dyr til at krydse ind i f.eks. Veiga linien for at få størrelse. Man ser dem ofte på dressurbanerne. Stutteriet står idag som en statsstøttet avlsstation hvor avlerne kan få mulighed for at bruge diverse hingste for mindre beløb. Både stedets egne hingste, men også hingste fra andre avlere. Flere berømte hingste har gennem tiden været udstationeret her i en periode, fordi deres egenskaber ansås for værdifulde og gerne skulle udbredes til en større avler skare. Kendte CN heste: (mindst 50% CN blod) Orphee (dressur OL).

Alter Real (AR)

http://gallery.lusitanoforeningen.dk/#!album-14

Alter Real beskrives ofte i bøger som en selvstændig race, men hører under APSL og regnes for en blodlinie af Lusitano og kan bruges i avlen på linie med de andre blodlinier.

Alter Real stutteri og kongelig rideskole blev oprettet i 1748 af den portugisiske konge D. Joao V. Typen blev oprettet bla. ved indkøb af 300 nøje udvalgte brune hopper fra Andalusien. Disse hopper blev så bedækket af portugisiske hingste. Stutteriet var flere gange ved at gå til grunde pga. krige, men er hver gang blevet reddet. De fleste af de oprindelige heste døde og linien måtte genskabes op til flere gange – denne gang med landets egne heste. Hestene herfra skal altid være brune (der er få sorte og skimler). Stutteriet blev grundlagt dengang det var populært at have kongelige rideskoler og akademier, ligesom den Spanske Rideskole i Wien. Formålet var at avle ensformige heste der kunne bruges for vogn, i parader og til dressur øvelser i den høje skole og til det kongelige hof. Under Napoleonskrigene blev de fleste heste dræbt og linien blev møjsommeligt genskabt ved hjælp af primært portugisiske lusitano heste, men man lavede også en del mislykkede forsøg på at indkrydse fuldblod, araber og andre racer. Ingen af disse forsøg gav det ønskede resultat, og man avlede dette blod ud igen og tog alle blandede heste ud af avlen.

I begyndelsen af det 19. århundrede blev det portugisiske monarki afsat ved en revolution og stutteriet var nær blevet nedlagt og hingstene kastreret eller spist. Men den portugiske heste expert dr. Ruy D’Andrade reddede linien ved at købe 2 hingste og ca 15 hopper på en auktion. Dette var nok til at genskabe linien og i 1942 blev stutteriet genåbnet med afkom fra disse heste. Naturligt vis gav dette en del indavl, men det har ikke givet linien nogen skavanker, da uegnede og ikke holdbare heste er blevet sorteret fra via uddannelsen af hestene. Hopper bliver tilredet for at teste sind og hingstene bliver redet op til den høje skole og skolen over jorden. De anses af mange for at være mere “varme” i hovedet end andre linier.

Idag er det denne linie der udelukkende bruges på Escola Portuguesa de Arte Equestre (EPAE). Alter Real linien er kun brugt i meget lille omfang uden for stutteriet, men bruges ofte for at tilføje farve til avlen – da disse heste har brun i alle generationer.

Kendte Alter Real heste: Guizo (gik med på det spanske OL landshold i dressur) og Rubi (dressur OL).