Nyhedsbrev maj 2010
Nyhedsbrevet har ligget lidt stille vinteren over, men vi er nu klar til at vække foråret til live med sprudlende nyheder
fra Portugal og alverdens andre godbidder.
PORTUGAL
Senest har Lykke Bianca og Mia Kerstens været i Portugal hos tidligere europamester i Working Equitation, Joao Lynce,
for at modtage dressurlektioner, og det samme har Connie A. Hansen.
Joao bor 50 km nord for Lissabon på vidunderlige ”Quinta da Caridade”, hvor man bliver mødt af en mægtig stor hvid mur
ud mod vejen. Inde bage muren åbner der sig et imponerende foretagnede med smukke Lusitanohingste, store unghingsteflokke
inddelt efter alder, hoppeflokke med føl ved siden, påfugle, rådyr, en ung, sort gårdhund med poter så store som en panters,
strudse og den skønneste appelsinlund, hvor man kan søge skygge, når solen bliver for meget, eller man kan springe i poolen,
hvor der af og til bades med en tudse, der så afgjort mener, at den har førsteret til det kølige vand. Alle steder ser man gartnere,
hestepassere, folk der er i gang med vedligehold af bygninger etc. Her får du en dejlig autentisk oplevelse og ikke mindst
mulighed for at ride på højt uddannede heste.
Xenia Wieth tager til Portugal i maj på kombineret ride- og reportagerejse. Hun rider hos Rodrigo Matos, som også løbende
afholder kurser i Danmark. Du kan læse Xenias artikel om Morgado Lusitano og om den klassiske rideskole i Lissabon, EPAE,
i Magasinet Hest i løbet af de kommende måneder.
LUSITANO FESTIVALLER I PORTUGAL
Eva Ørndrup rejser til APSL’s Lusitanofestival, der afholdes den 3.-10. juni i byen Cascais. Der rejser 3 andre danske Lusitano
piger med, og vi skal mødes med andre i Portugal og se, lære mere og ride Lusitano heste. Vi bliver en uge og skal besøge avlere,
se salgsheste, have lektioner, besøge Morgado Lusitano og den kongelige rideskole. Vil du med kontakt Eva Ørndrup og se mere på:
www.lusitano.dk
Fie Feldt drager også til Portugal i nærmeste fremtid, så der er godt gang i rejseaktiviteten og vidensindsamlingen om racen, og
hvad der ellers følger med i kølvandet af skønne oplevelser.
XX FESTIVAL INTERNACIONAL DO CAVALO PURO SANGUE LUSITANO – kontakt Eva Ørndrup for mere information.
www.lusitano.dk
Feira Nacional do Cavalo, Golegã, som afholdes hvert år i november. Kontakt Lykke Bianca for mere information.
www.lusitanopassion.dk
KURSER OG BEGIVENHEDER
Kumlegaarden præsenterede dressurundervisning i verdensklasse, da Rodrigo da Costa Matos for sjette gang gav kursus i
Danmark i april 2010. Flere af foreningens medlemmer deltog, og udbyttet var som altid stort. Næste Rodrigo Matos kursus
afholdes 17.-19. september på Kumlegården. Kontakt Lone Nyhuus for mere information. mail@lonenyhuus.com
Lusitano Championat afholdes i Frankrig den 23.-24. juli 2010 (filer med mere information herom er vedhæftet i denne mail).
NYE MEDLEMMER
Mette Skov Rasmussen (Xiado, vallak)
Maria Nørgaard (Amadeus, hingst)
NYT FØL I DK
Min 6 årige lusitanerhoppe, Zita, som jeg købte i Portugal for 4 år siden, fik et dejligt velskabt hoppeføl den 26. april, kl. 23.15.
Den dag var den første forårsdag. Vi var forberedte, men godt spændte, da hun var gået tre uger over tid. Men alt gik planmæssigt,
selvom det var et meget stort føl.
På billederne er lille Frida 4 dage gammel.
Fridas far er den berømte dressur hingst Sol, som står i Portugal. Sidste år fik vi transportsæd fra Portugal, og Zita blev insemineret
frem til 1. maj, hvor hun slog fra. Der var gevinst med det samme, hvilket jeg synes er fantastisk flot set i lyset af, hvor meget
bøvl man ellers kan have med inseminering af hopper.
Når Zita skal i fol igen, vil jeg vente til lidt senere på året, da Zita uden tvivl holdt på føllet til vejret blev blot en lille smule varmt.
Man siger jo, at naturheste altid venter med at føde til vejret er godt!
v/Nanna Westergård-Nielsen
4 NYE LUSITANOER I DK
I foråret 2010 er der kommet 4 nye Lusitanoer til Danmark.
Hingsten Tomas kom til DK i februar.
Mette Skov Rasmussen har fået Xiado til landet.
Dennie fik hoppen Campea hjem i midten af april.
Maria Nørgaard har fået hingsten Amadeus til Danmark i slutningen af april.
EN UNGHINGSTEFORTÆLLING - Uspoleret livsglæde og energi
Der er ikke noget mere livsbekræftende end unge Lusitanohingste i flok. De er 100% råstyrke og mod på livet.
Jeg har haft æren af at følge 3 af slagsen - 1 født hos mig og 2 fra Portugal. Nu er de 3 år og så småt klar til at begynde
tilridning. Cravo - den gule - beholder jeg selv, og jeg regner med at han en dag skal godkendes til avl. Centauro er til salg,
og desværre bliver jeg nødt til at sende ham retur til
Portugal, hvis han ikke er solgt inden 1. oktober. Så det kan være, at vi skal have landets første Lusitano auktion sidst i
september...
v/Katrine Boelsgaard
DON CAVALO KASTRERET (ejer Line Schock Jepsen på Fyn)
Line har været nødsaget til at kastrere dejlige Don Cavalo grundet manglende mulighed for hingsteopstaldning. Det er han nu
ikke blevet mindre charmerende af. Don Cavalo kan ses her: http://lusitano.mono.net/9412/Præsentation%20af%20heste
SORRAIA PROJEKTET
Omsider er der født et hoppeføl (som får det skønne navn Fiona) på Escola Superior Agrágia i Santarém!
Det er så skønt og så oven i købet af så høj kvalitet.
Moderen Tema er halvsøster til Temudo, og faderen er skønne Oceano fra et af Andrade-stutterierne http://www.coudelariasa.com/sorraias.html
Til den der forstår portugisisk og vil vide lidt om hvad Escola Superior Agrágia laver samt hvad prof. António Vicente arbejder
på følger her et link: http://www.youtube.com/watch?v=c_J2WY7rICQ
v/Kamilla Kuld
HJEMMESIDEN
Der er sket meget på denne front siden sidste nyhedsbrev. Vi har flyttet hjemmesiden fra 123.... til www.lusitanoforeningen.dk,
der er kommet nyt design, og så har vi selvfølgelig opdateret der hvor vi kunne. Under fanen Lusitanoer i Danmark, er der en side
der hedder Lusitanoerne, hvor der er listet navne på alle de Lusitanoer vi kende til på dansk jord. Det kunne være rigtig godt, hvis
man kunne gå ind og se/læse om hver enkelt hest, så derfor opfordres alle vore medlemmer til hurtigst muligt sende billeder og
beskrivelse af jeres Lusitano(er) til Fie Feldt, på: fiefeldt@hotmail.com.
Det er også til denne adresse, der skal sendes alle former for rettelser/tilføjelser til hjemmesiden.
BESTYRELSEN
Eva Ørndrup, Kamilla Mercedes Klud, Katrine Boelsgaard, Nanna V., Hanne Nørgård og Mia Kerstens er trådt ud af bestyrelsen, som nu består af Fie Feldt (formand), Lykke Bianca Petersen (næstformand), Line S. Jepsen (sekretær) og Connie Hansen (kasserer)
KONTINGENT FOR 2010
Kontingent for 2010 på 300 kr. kan indbetales på foreningens konto i Danske Bank, reg.nr. 3172, konto 3172157033 med angivelse
af navn. Bestyrelsen modtager meget gerne indlæg fra medlemmerne til både Nyhedsbrevet og hjemmesiden.
MED LUSITANO PÅ LANGFART
Lusitanoer kan også bruges til at tage med på lange ture. Tilbage i somrene 2005 og 2006 gennemførte Lone Nyhuus to lange ture på hesten Scooter. Gennem de sidste par måneder har hun trænet sin seks-årige lusitanohoppe Zafira op til lignende strabadser. Den første tur kommer til at foregå i pinsen.
I kan se mere om ruten på www.langtursridning.dk og efter pinse kan I læse, hvordan det gik i Lones blog på hest-online.dk. I kan også vente til den egentlige reportage i Jyllands Postens rejsemagasin, Explorer.
BESTYRELSEN 2011
Eva Ørndrup, Kamilla Mercedes Klud, Katrine Boelsgaard, Nanna VHanne Nørgård og Mia Kerstens er trådt ud af bestyrelsen - som nu består af Fie Feldt, Lykke Bianca Petersen, Line
Link til den svenske forenings nyhedsbrev: http://www.mediafire.com/?jnzjz1kacen
Link til Luso Championatet i Frankrig:
http://www.mediafire.com/?n1kzixylujw
http://www.mediafire.com/?qy5n0comjge
http://www.mediafire.com/?tr1igojgmbe
http://www.mediafire.com/?yyi2nyfgmjz
http://www.mediafire.com/imageview.php?quickkey=gzyymzywmue
http://www.mediafire.com/imageview.php?quickkey=1domqgnqwdj
Med venlig hilsen
Bestyrelsen af Lusitano Foreningen i Danmark