APSL Godkendte hingste som er i Danmark
Medlemmer kan gratis få opslag omkring egne avlshingste, Stutteri eller Lusitano heste til salg på Foreningen hjemmeside og Facebook side og gruppe.
Det kræver bare at I sender oplysningerne til bestyrelsen – evt. mail bestyrelsen@lusitanoforeningen.dk
Avlshingst opslag på hjemmesiden (og vi deler også på Facebook) skal indeholde følgende:
· Avlshingstens navn
· “tekniske data” kåring/stamtavle/genetisk profil – evt. som billede fra APSL online public studbook
· Evt. beskrivelse af primær (og evt. sekundær) “blodlinjer”
· info om køl/frost/naturlig bedækning
· Max 1-2 billeder
· kort tekst om hingstens uddannelsesniveau/sind (maks 2-3 linjer)
· kontaktoplysninger (evt. hvor den befinder sig i DK)
Corvo

Født:  2007  – Avler: Casa Agricola Niza Mariano
Linje: SA og CN  –  NIN: 228738 –  Sæd: frost
Højde: 160 cm –  Point: 69 – Indavls %: 5,2, Farve: Skimmel
Ejer: Iris Rico, rico_iris@hotmail.com, 51608320

Ejerens beskrivelse: Skimmel med et hvidt perlemors shine og hvide pigmenteringer. Højde 160 Alder 15 år Udd niveau M med øvelser derover piaff, passage, har endnu ikke været startet i Danmark. Har tidligere været brugt til WE i Portugal. Corvo kom til Danmark i 2019, han er en hest,som elsker at arbejde og være i hænder, kunne han få lov ville han nysgerrig følge en rundt dagen lang, som er trofast hund. Corvo er nem i daglig omgang, går glad i trailer og let at ride sammen med andre heste på tur og i ridehus. Han er en typisk lusitano med gode bevægelser og et smukt eksteriør.

Xadrez

Født:  2003 – Avler: Pedro Ferraz da Costa DR.
Linje: MV  –  NIN: 204137 –  Sæd: kølesæd
Højde: 160 cm –  Point: 67,5 – Indavls %: 8,03 – Farve: Palomino
Ejer: Nadja Maria Bieler, www.owec.dk

Ejerens beskrivelse: Han er en hingst med et særdeles racetypisk temperament. Han er loyal, intelligent, enormt høflig og behagelig i al håndtering. Han har masser af power, arbejdsiver og tænding, men også den berømte “sluk” knap. Den ideelle partner til fest og dagligdag. Han er uddannet til Grand Prix niveau i dressur og en del øvelser fra skolen over jorden og “tricks”. Bør udelukkende bruges på storrammede hopper med god overlinje og mere racetypisk hoved.

Fado

Født:  2010  – Avler: Antonio Paim
Linje: MV og CN  –  NIN: 240864 –  Sæd: naturlig eller køl
Højde: 167 cm –  Point: 73 – Indavls %: 0,97, Farve: Skimmel
Ejer: Marita Aune Fjelsted

Ejerens beskrivelse: Fado er en eminent hingst med det optimale sind. Høflig, nem og meget flink i al omgang. Han er 167 cm, har startet MA, springer 120 cm. Bedækket naturlig, eller køl. Inseminering/opstaldning under ordnede forhold tilbydes på stedet, Stald NorDen, hvor vi har reproduktionsklinik. Afkom fra 2021 kan ses.

Vitorino

Født:  2002 – Avler: Coudelaria de Sta. Margarida
Linje: SA og MV  –  NIN: 200165 –  Sæd: kølesæd
Højde: 167 cm –  Point: 70 – Indavls %: 7,18 – Farve: Biao
Ejer: Nadja Maria Bieler https://owec.dk

Ejerens beskrivelse: Vitorino er en hingst med stor personlighed der på alle måder er en loyal og trofast ven. Han har konkurreret i S level Working Equitation, og senere uddannet til Grand Prix dressur hvor han har konkurreret på FEI niveau. Han er en hingst med enormt overskud og er let at håndtere i alle henseender. Han videregiver fremragende temperament, ridelighed og et solidt fundament, gode knogler og en stærk overlinje. Han har tre gangarter over middel hvor særligt hans korrekte bevægelse og brug af kroppen gives videre. Han passer på mange hoppe-typer og er garant for kvalitet i ridelighed og temperament.

Boemio

Født:  2006  – Avler: Quinta da Lagoa
Linje: MV  –  NIN: 220297 –  Sæd: kølesæd
Højde: 168 cm –  Point: 76 – Indavls %: 14,58, Farve: Skimmel
Ejer: Nadja Maria Bieler https://owec.dk/lusitano-studfarm/boemio

Ejerens beskrivelse: En hingst af absolut topkvalitet i både blodlinjer og eksteriør. Overlegen bevægelse over middel, og med stor lethed for samlende øvelser. Han er uddannet til Grand Prix niveau i dressur og er en hest med et fremragende temperament! Han er tro mod racens idealer i alle kriterier! Han avler meget racetypiske afkom med bevægelser over middel, karakteristisk eksteriør og ansigt, samt et særdeles stærkt fundament og fantastisk temperament. En hingst i absolut topklasse der også egner sig til forbedring af svagheder hos alle hoppetyper. Suverænt den højest kårede avlshingst i Danmark og med stor ros for afkom fra APSL dommer Joao Ralao.